Jeg har lagt min kæreste i en kiste
Og jeg har gravet mig et hul
Og dér skal kisten sænkes ned, med al min kærestes kærlighed
Og mit eget, triste hjerte følger med
Jeg har ikke mer’ at miste
Jeg er blevet banket ned på nul
For nu er vores store ord og alle løfterne vi svor
Forsvundet i den kolde, kolde jord
Så jeg forsøger at gi’ slip, det kan jeg bare ik’
Men jeg ka’ smage hendes kys og jeg ka’ mærke hendes blik
Selvom alt der er tilbage af den korte tid vi fik
Er hjertestik, det er hjertestik
Nogle tanker er så triste
De kan føles som en kniv
Og du ka’ putte plaster på
Og håbe på det nok ska’ gå,
Men arret har du resten af dit liv
Så’n har jeg haft det på det sidste
Og jeg har følt mig så naiv
For når jeg nu er alene her, hvorfor er hun så alt jeg ser
Jeg ved jo godt, hun ikke er her mer’
Så jeg forsøger at gi’ slip, det kan jeg bare ik’
Men jeg ka’ smage hendes kys og jeg ka’ mærke hendes blik
Selvom alt der er tilbage af den korte tid vi fik
Er hjertestik, det er hjertestik
Dagene er tågede og triste
Og nætterne er brogede og blå
Vores drømme er det værste, vi ka’ miste
For uden dem går vores virkelighed i stå