Jeg hviler
som planeterne hviler
som strandstenens vægt i min hånd
hviler
som løgplanterne hviler i mulden om vinteren
hviler
som panterens poter
hviler
som Vestjyllands markers dis
hviler
som vinger på svaner
der hviler
som den måde
breve der aldrig må brænde hviler
som ubrydelige løfter
som juninattens digte
som vandfaldenes sluser
hviler
i dig
hviler jeg.
Trods fortvivlelsens
og angstens
og fornuftens decimalers
og de kommende katastrofers metastaser
hviler jeg
som den måde
breve der aldrig må brænde hviler
som ubrydelige løfter
som juninattens digte
som vandfaldenes sluser
hviler
i dig
hviler jeg.
Som den måde
breve der aldrig må brænde hviler
som ubrydelige løfter
som juninattens digte
som vandfaldenes sluser
hviler
i dig
hviler jeg.