“Blomstre som en rosengård
skal de ødeste vange!
Blomstre i et gyldenår
under fuglesange!
Ryste mer ej noget knæ,
skyde hvert udgået træ,
rejse sig, det faldne mod,
rinde let uroligt blod!”
Sådan lød en pilgrimsang
min søster sang
for mig engang
som modgift mod, modgift mod,
modgift mod, modgift mod min angst.
“Tag det sorte kors fra graven!
Plant en lilje, hvor det stod!
Ved hvert skridt i dødninghaven
blomster spire for vor fod!
Brister, alle helgengrave!
Herrens røst i dæmring sval
lyder i de dødes have,
skaber lys i skyggedal.”
Sådan lød en pilgrimsang
min søster sang
for mig engang.
Sådan lød en pilgrimsang
min søster sang
for mig engang
som modgift mod, modgift mod,
modgift mod, modgift mod min angst.
Jeg synger det nu,
jeg synger det nu,
jeg synger det nu,
jeg synger det nu,
som modgift mod min angst.