Jeg har svømmet rygsvømning rundt om Australien
Kørt på cykel ned af Mont Blanc
Jeg har krydset atlanten i en rustfri stålvask
Og jeg har kvalt en stor kvælerslange
Jeg har sporet og dræbt en dræbersnegl
Jeg har slugt en sulten krokodille
Men jeg er aldrig kommet igennem på telefonen til 3 Mobil
Nej jeg er aldrig kommet igennem på telefonen til 3 Mobil
Jeg har gået med bar røv igennem Alaska
Løbet en jernmand på knap tre kvarter
Jeg har spist foie gras uden at brække mig
Og læst en bog om Uffe Ellemanns idéer
Jeg har set Tour De France uden at kede mig ihjel
Drukket kaffe i bilen uden at spilde
Men jeg er aldrig kommet igennem på telefonen til 3 Mobil
Nej jeg er aldrig kommet igennem på telefonen til 3 Mobil
Jeg har elsket med Margaret Thatcher
Jeg har set en hel ishockey kamp
Spist remoulade midt i et bleskift
Og jeg har røget flere hundrede kilo hamp
Jeg faldt ned i en gylletank helt fuld af lort
Og kravlet op igen med et smil
Men jeg er aldrig kommet igennem på telefonen til 3 Mobil
Nej jeg er aldrig kommet igennem på telefonen til 3 Mobil
Er De tilfreds?
Tryk 1
Er De meget tilfreds?
Tryk 2
Er De helt ovenud godt tilfreds?
Tryk 3
Har De trang til at indtale en tak?
Tryk 4
Vil De testamentere deres formue til os?
Tryk 5
Tryk lige hvad De vil
Og tryk endelig bare til
De kommer nemlig aldrig igennem på telefonen til 3 Mobil
De kommer nemlig aldrig igennem på telefonen til 3 Mobil