Der’ flere, du kender, som står
Foran kirken, mens du går
Uden retning, uden regler
Kun den ømhed, du befaler
Der’ noget, som taler til dig, mens du står
Midt på kirkegården det forår
Du tror på lyset, du tror på tiden
Du tror på alt, du har set eller rørt ved
Tolv buketter af [?]
Blomstrende liljer
Løse indicier
Og faste principer
Tolv buketter, som du slæber med dig
Gennem gyder og baggårde
Lange alléer
Af birketræer i grønt
Den stille tanke, du sender
Til din elskede dobbeltgænger
Har konsekvenser, muligheder
Alt dét ved du, og du jubler
Se på landskabet rundt om dig
Det’ som om, det synger for dig
Og du ryster, og du græder
Mens du spørg’, om du fortjener
De her toner, de her farver
De her blomster, de her men’sker
Tolv buketter med snavsede sløjfer
Simili-brocher
Tyrkiske bolsjer
Og plastikhjerter
Tolv buketter af småpige-minder
Blomstrede kjoler
På kantede piger
Forelskede kvinder i flok
Tolv buketter af [?]
Blomstrende liljer
Løse indicier
Og faste principer
Tolv buketter, som du slæber med dig
Gennem gyder og baggårde
Lange alléer
Af birketræer i grønt