Jeg cyklede rundt i mit nærområde for at finde
Min hjemstavns bedste skraldemulighed
Jeg var ved at falde ned af cyklen da jeg så
Min barndomsven på den anden side af gaden
Han havde netop talt i telefon med sin mor
Om at han savnede mig og vores venskab
Og så stod vi der, snakkede lidt om nu
På det smalle fortov før parkeringspladsen
Jeg måtte ofte hive cyklen ind i hækken
Så folk kunne gå forbi
Så vi gik ned mod Jægersborg Allé
For han sku’ ha lidt kaffe mod tømmermænd
Og jeg sku’ se om jeg ku’ skralde brød
Så vi aftale at mødes oppe i krydset
Og trippe mellem lejligheder
med haver og altaner
Og de dyre bilers øjne
Dukked’ hovedet ind ad porten bag ved Irma
Og kiggede over skulderen før jeg åbnede
Den første skraldespand med et focaccia
Il fonaio med et hul i plastikfoliet
Da jeg kom tilbage til krydset var han væk
Så jeg gik ind i Menu for at lede
Både ved hylderne med kaffe og oliven
Og så pludselig ku’ jeg se ham gennem ruden
Ude i krydset hvor han stod og strakte halsen
Og vi fulgtes ind ad lågen til hans hjem
Og ned til trappen hvor jeg pludselig ku’ huske
At jeg havde kastet op, da jeg var 15
Og min første kæreste skreg om jeg var okay
Og de andre stod og snakkede om noget andet
Han sagde “Lad os ses i næste uge”
“Har du stadig det samme nummer?”
“Er det ikke…?” “Jo, det er det”
“Lad os skrives”
Og jeg cykled’ under banen, over vejen og ind i skoven
Jeg krydsede over Grøndalssletten
Forbi travbanen
og lokalerne med ungdomsfesterne
Hvor vi ikk’ ku’ komme ind da vi var 14
Og måtte vende om igen
Nu kører jeg rundt i cirkler, i min rundkørsel
Vælger veje
Og der vil bygges noget nyt
Og jeg glemmer nemt det gamle
Men alt jeg husker vil for altid være det samme
Og det si’r velkommen hjem
Velkommen hjem
Velkommen hjem
Velkommen hjem