Til tingsten der tages
Tid at dømme for drab
Ej mere er dette råd af de ældste
Men af frænder forvendte
Løfter og ord blæst bort
Med hvidekrists vind der narrespil nærer
Tolb falske mænd mod Arngrim mæler
Om kristendrab i fremmed land
Slet mand han kaldtes hvis kristenjagt dengang ej sattes ind
Og efter hævndåd hedensk morder han hedder
De var der ej selv men vanvidne værger
Taler til tinget med købte tunger
Deres skæbner forsegles med egne løgne
For om frænders falskhed høres ej forladende fortællinger
Til Arngrims forsvar tre hirdmænd ærligt taler
Mens vanvidners svøbe huskes
Ildåd mange mænd udførte for eget skinds skyld
Og denne hird vil ej næste vinter vidne
Forvist og fredløs
Fri men jaget
Uden straf kan myrdes
Tingdømte mænd
Mønstring tages igen af Arngrims mænd
Mod nordøst skal findes fred
Frænder frie af korsets åg
Stændig holder stand
Forvist og fredløs
Fri men jaget
Uden straf kan myrdes
Tingdømte mænd
