Astronauter græder ikke,
er man vægtløs, kan man slippe
Astrunauter har ingen tårer,
de venter bare på, det går over
Astrunauter, de baner vejen,
hævet over verdens måneregn
De sider der i en rumraket,
mens verden under springer læk
Frit ud i det store rum,
en blå ballet på månen, når øjet bli’r for tungt
Fri af den satans tyngdekraft
så slip — om alt, hvad der er tabt
Astronauter med øjne fulde af sand
længes pludselig efter vand
De havde aldrig, aldrig troet,
at de skulle knælle for din fod
Frit ud i det store rum,
en blå ballet på månen, når øjet bliver for tungt
Fri af den satans tyngdekraft
der stædigt holder sammen på alt, hvad der er tabt
Frit ud i det store rum,
en blå ballet på månen, når øjet bliver for tungt
Fri af den satans tyngdekraft
der stædigt holder sammen på alt, hvad der er tabt
Astronauter græder ikke,
ikke én dråbe, så la’ det ligge
Astrunauter har ingen tårer,
de håber bare, at det går over
