[Vers 1:]
Velkommen til en verden af ild
Hvor alt det gode du udretter føles som var det spild
Jeg blev, Tilsidesat, i en meget ung alder
Den vej de satte mig på, blev for hvert skridt smallere
Jeg lærte hurtigt, at der ikke var plads til mig
Så jeg skabte min egen plads, for at ku gå længere
Så hvad, Danmark vil du dømme mig nu
Efter du selv, brændte mig og slog mit liv itu?
Men, Det ikk en undskyld for alt det jeg gjorde
Så derfor undskylder jeg selv, med alle mine ord
Jeg glemmer ikke de folk, som har hjulpet mig igennem
Hjulpet mig med at spise, og hjulpet mig med at sove i en varm seng
For jeg, glemmer ikke de dage jeg var alene
De hjemsøger mig stadigvæk, min byrde er tungere end 1000 sten
Jeg var forvirret og håbløs, følte mig forbandet
Ledte efter en syndebuk, så jeg bebrejdede landet
De kolde vintre, hvor jeg sov i en legeplads
Ku ikke være derhjemme, for derhjemm havde jeg ik nogen plads
Jeg kiggede tit ind af folks vinduer,
For at se de glade familier, hvornår blev det mon min egen tur?
Til at føle glæde, lykke og mening
Jeg sku stene djævlen – men det er mig der er til stening
Mit hoved er proppet – høre stemmer hver dag homie
De råber og råber har endelig mistet min forstand homie
[OMKVÆD:]
Jeg råber dit navn en sidste gang,
så hele verden kan høre min klang
For at føle livet igen, gøre jeg det her en sidste gang
Jeg baner min vej igennem stjernerne, mærker vinden i min hånd
Fjerner slørret fra min øjn’! Lukker ørene for alt løgn
Jeg kan ikke kæmp’ kampen alene! Så jeg venter på jer derud
Selvom solen den går ned! Vil jeg bekæmpe mørket med glæde
Nu står jeg her igen, alen’! Langt væk fra hvor jeg er fra
Selvom vinteren den er lang ! Gør jeg det her en sidste gang
[Vers:2]
Og livet fortsætter – med mig eller uden
For døden rammer os alle – alle skal møde gud
Men nogen forlader verden mens de stadigvæk lever
Forlader de levendes selskab inden døden den indtræffer
Mit sind den indelukkes – mens min sjæl går og brænder
Men nu det nok – jeg vil bryde alle mine rammer
Så jeg nynner en sidste melodi om mine flammer
For livets hammer falder og rammer og lammer mig
Jeg ka se forandringen – for intet er forandet her
Livet er stadigvæk en kælling – og det vil hun altid være
Denne verden er et fængsel for os der vil ha noget mer
Men et paradis for alle dem ler af dem der ber
Der stadig langt – selvom jeg er nået til vejs ende
Er stadig langt fra mit mål – vil stadigvæk gerne vinde
Har åbnet mine øjnene så jeg ikke famler som en blind
Mit indre jeg – råber af mig – og vil ha jeg ska forsvind!
Hvad er smerte? Kom og se på mig
Mange snakker, men ingen ved hva der virkelig sker for mig
Jeg har grædt blod for at stå her i dag homie
Har givet det meste af mig selv til denne smerte, se!
Kom og Se på mig nu,
Ka du genkend mig?
Livet har efterladt mange ar på mig nu
Har samlet mange dårlig minder – som jeg ligger bag
Fra Den lille dreng jeg var
Til den mand jeg er i dag
[OMKVÆD & OUTRO:]
