En blæst fra vest skubber mig så langt ud
Skubber mig helt derud
Hvor jeg står for skud
Ender jeg i Guds hus? Ender jeg i rendestenen?
Hvorfor er der intet, jeg er bange for?
Hvorfor er der intet, der er som før?
Hvornår bli’r jeg nogensinde go’ igen?
Hvorfor sku’ det være min ven?
Som en blæst fra vest flyver jeg med langfart
Ja, jeg har det helt okay
Hvornår blev kærlighed til stress?
Et vindstød mod hjertet var alt, hva’ jeg fik
Drømme om at være et bedre sted
Hjemsøger mig, det’ ikk’ virk’lighed
Vindstille? Nej, jeg lever kun i storm
Personligheden tager langsomt form
Gid kærligheden ikke fløj væk
Med den blæst fra vest
