I en bank nær ved Rhinen
stod Rasmus Klump og skrev et brev.
På den anden sid’ a’ Rhinen,
stod hans bedstemor og pev,
de ku’ ikke, købe sukker
forretningen var fallit
og i Brugsen ja de sukker
ku’ man ikke få kredit.
Rasmus Klump og hans Bedste,
de går og venter på et svar.
Det må bære eller briste
skønt de ingen sukker har.
Så en dag gik vores Rasmus
helt amok og tog afsted
ind til byen for at hugge,
det her ku’ ikke vare ved.
Skrev et brev: Hr. Statsminister,
se at få den finger ud
og hvis ikke, Hr. Statsminister
så håber jeg de sender bud (til)
Rasmus Klump og hans Bedste
som går og venter på et svar.
Det må bære eller briste
skønt de ingen sukker har.
Rasmus Klump og hans lille Bedste
de går og venter på et svar.
Det må bære eller briste
skønt de ingen sukker har.
Hugge sukker..
