Sommer og sol
Du lo højt når vi leged’ skjul
Fløj du væk, blev du til en fugl?
Jeg går aldrig fra dig
Vil jeg skælve igen
Ved din sang, min elskede ven?
Skal jeg aldrig stryge din kind?
Aldrig mærke din favn?
Bare én solskinsdag
Jeg ka’ få en ubændig trang
Til at rejse tilbage
Til tiden engang
Min melodi
Tynges ned af ond magi
Og håb der svinder
Nej, søde minder om os skal fylde min sang
Tænk, at så megen sorg og smerte
ik’ ka’ slå kærlighed ihjel
Man bli’r voksen og ved mer’ men
Også tvivlen støder til
Far gav mig tryghed i min barndom (åh skønne ting)
Nu må jeg klare alting selv
Jeg kan mærke indeni
Jeg’ stærker’ nu men ikke fri
Sommer og sol
Mind os om at mørke sky’r
bli’r gennembrudt
Fordi kærlighed finder vej til slut