Vejen er lang, der’ langt derhen,
Men det’ okay,
Så længe vi følges ad.
Og faren lurer op af hvert et træ,
Men vi er forsigtige,
Vi spotter den i tide.
Tvivlen, vi begge bærer,
Skal begraves et sted, så den bli’r der
Men ikke nu og her,
Først i det fjerne, det er derfor jeg spørger.
Sku’ vi forsvinde?
Løbe gennem skoven
Mod bakkerne?
Vejen er lang, der’ langt derhen,
Men det’ okay,
Når bilerne forsvinder, gaderne forsvinder,
Husene og byen forsvinder,
Larmen forsvinder, tiden forsvinder,
Tvivlen forsvinder og smerten forsvinder,
Skoven vinder, månen vinder,
Horisonten vinder, lyset vinder,
Stilheden vinder, følelserne vinder,
Håbet vinder og bakkerne… bakkerne vinder.
Sku’ vi forsvinde?
Løbe gennem skoven
Mod bakkerne?