Grusomme skjebne, hvad har jeg forøvet?
Hvi vilde du stedse, førfølge mig saa
Og skal jeg da idelig være bedrøvet
Og skal jeg i livet, ei glæde mer’ faa?
Jeg er av verden kjed, og al dens usselhed
Jeg er av verden kjed, og al dens usselhed
Jeg er av verden kjed, og al dens usselhed
Jeg er av verden kjed, og al dens usselhed
Mismodig jeg vanker, vemodige tanker
Uroer mit sind og forstyrrer min fred
Grusomme skjebne, hvad har jeg forøvet?
Hvi vilde du stedse, førfølge mig saa
Og skal jeg da idelig være bedrøvet
Og skal jeg i livet, ei glæde mer’ faa?
Jeg er av verden kjed, og al dens usselhed
Jeg er av verden kjed, og al dens usselhed
Jeg er av verden kjed, og al dens usselhed
Jeg er av verden kjed, og al dens usselhed
Mismodig jeg vanker, vemodige tanker
Uroer mit sind og forstyrrer min fred
Mismodig jeg vanker, vemodige tanker
Uroer mit sind og forstyrrer min fred
