Du hadde købt ringe til deg og til meg
og lykk´lige dage jeg vented med deg
og om vor forening forandred du mening
skyld ikke på meg, for det var du som sa´ nej
Men nu er det for sent min ven
at gøre det godt igjen
jeg blåser i deg
det avr du som sa´nej
Jeg troed på løfter, du loved engang,
lykk´lige dage med dans og med sang,
før var jeg så føjelig, nu er jeg ubøjelig,
skyld ikke på meg, for det var du som sa´nej.
Hvad nytter at gråte og angre det nå,
jeg vet nokk en måte at glemme deg på
jeg går ut med andre og danser med andre,
skyld ikke på meg, for det var du som sa´nej
