[Intro]
De ting, jeg tænker på, ka’ jeg ikk’ selv forklare
Håber, du ikk’ misforstår
Dagene falder hårdt ned på mit tomme hoved
Undskyld, jeg tænker højt, jaer, jaer
[Vers 1]
De si’r jeg tænker for meget, jeg si’r de tænker for lidt
Sænker mit blik, tro mig, jeg ænser dem ikk’, nej
Slet ikk’ de klik, der si’r, jeg lige så godt bare li’ ku’ sende dem et nik
Fuck det pis, jeg la’ det hellere lig’
Hvorfor sku’ jeg være ude og lære gud og hver mand at kende?
Nej, nu ‘jeg her
Sæt dig ned, tag en tår, la’ mig hør’ hvordan det går
Med dig og dine problemer, åh min gud, det er så lang tid siden
Du kan ikke finde dig selv? Tro mig, det’ et tegn af tiden
Tro mig, det ikk’ sejt at sige, men jeg har prøvet det samme før
Været tæt på at brænde ud, præcis som en flamme gør
Tænker tanker højt, der gør, at vennerne de vender øjne
Siger sikkert ting, der gør, jeg ender i en spændetrøje
Men helt alvorligt, burde jeg bare følge trop?
Burde jeg bare ti’ stille og smile? Burde jeg egentlig gi’ op?
Hvorfor bli’ ved og tænk’ på det? Burde egentlig bare stop, men–
[Omkvæd]
Rødglød, guldskær, ligesom en solnedgang
Nyt håb i dybblå, som når mørket falder på
Øjnene lyser på alt det, du godt ka’ se
Én tår til mig, én tår til dig, én tår til mig
Solsort, snehvid, vend om og kom tilbage
Lige i midten under det koldeste lys
Luk dine øjne og se alt, du ikk’ ka’ se
Én tår til dig, én tår til mig, én tår til dig, én tår til mig
[Vers 2]
Så er der plads til mig her?
Plads til de ting jeg tænker? Er der plads til tanker?
Burde jeg lade skibet sejle? Burde jeg kaste anker?
Jeg ved det ikk’, men jeg ved, jeg burde slet ikk’ lyt’ til dem
Jeg burde bar’ lyt’ til mig selv, men jeg ka’ ikk’ la’ vær’
De ting, jeg tænker, gør det altid så svært
Jeg tænker ting så tungt, jeg tog min tid
Tog mit hoved til reparation, sagde: “Er det meningen, det ska’ sige så’n her?”
Her forleden tog jeg mig selv i og være min egen fucking psykolog
Og jeg’ så skizofren, så jeg tog to glas vand, ja, jeg tog to Ipren
Jeg troede jeg var ved at mist’ den, nu’ jeg go’ igen
Men jeg kan ikk’ brug’ det lort til noget, jeg mener
Burde jeg egentlig bare følge trop?
Burde jeg bare ti’ stille og smile? Burde jeg egentlig gi’ op?
Burde jeg kigge ned i jorden? Burde jeg passe mig selv?
Er der plads til endnu et hej? Er der plads til farvel?
Jeg ved det ikk’
