Der stod to drenge på tolv år
De holdt deres mor i hånden den dag, deres far gik bort
Og de tørred’ tårerene væk og gik ud og mødte verden hver for sig
Uden helt at vide, om de var på rette vej
Bare gør, hva’ du kan
Gør, hva’ der skal til
Gør som en mand
Gør, hva’ du vil
Gør, hva’ de andre gør
Ikk’ hva’ de si’r
Gør, hva’ der ska’ gøres
Og bli’ ved med det, til du dør
Bar’ du overlever
Bar’ du overlever
Og de to drenge gik ud og
Greb dagen og fandt vejen uden at spørge nogen hvorfor
Og som årene gik
Blev livet levet skridt for skridt
Begge to gik i lære
Begge fik et job
Begge fandt en vej
Begge gjorde det godt
Begge mødte en pige
Begge to blev fædre
Begge gjorde det godt
Ku’ det egentligt gå bedre?
Så blev de begge to skilt
Begge fandt en ny
Begge flytted’ i et nyt hus
I en større by
De gjorde begge det bedste, du kunne
Men de basked’ med vingerne, som store og stærke fugle
Men mens den ene steg stødt opad
Røg den anden bare længere og længere ned
Og da den ene fik sin tyvende million
Fik den anden langt om længe sin førtidspension
Når den ene drak champagne, tog den anden metadon
Hva’ var forskellen på de to?
Bare gør, hva’ du kan
Gør, hva’ der skal til
Gør som en mand
Gør, hva’ du vil
Gør, hva’ de andre gør
Ikk’ hva’ de si’r
Gør, hva’ der ska’ gøres
Og bli’ ved med det, til du dør
Bar’ du overlever
Bar’ du overlever
Der står to drenge med gråt hår
Når de ser sig i spejlet, er der meget, de ikk’ forstår
Bar’ du overlever
Bare gør, hva’ du kan
Bar’ du overlever
Bare gør, hva’ du kan
Gør, hva’ der skal til
Gør som en mand
Gør, hva’ du vil
Gør, hva’ de andre gør
Ikk’ hva’ de si’r
Gør, hva’ der ska’ gøres
Og bli’ ved med det, til du dør
Gør, hva’ du kan
Gør, hva’ der skal til
Gør som en mand
Gør, hva’ du vil
Gør, hva’ de andre gør
Ikk’ hva’ de si’r
Gør, hva’ der ska’ gøres
Og bli’ ved med det, til du dør
