Jeg drømte om en gallilæer
En højst utrolig mand
Jeg så hans blik,
Det var et chok jeg fik
Et jaget menn’skes blik
Jeg spurgte, hva’ der var hændt ham
Hvo’n det var begyndt
Jeg gentog det, han svared’ ik’ et ord
Han hørte ikke spor
Dernæst ble’ salen fuld
Af vilde, vrede mænd
De syn’s og hade ham
De overfaldt ham men
Forsvandt med ét igen
Så så jeg tusind millioner
Græde over ham
De nævnede mit navn
Og det betød
Jeg dømtes for hans død
