Det er så godt som umuligt at tænke, når man sidder på knæ og er lænket som et fæ
I alle disse år, hvordan og hvornår får jeg chancen for at klippe mit hår?
Uden skæg i mit æg vil jeg forlade min væg, og tage hjem til dem, og med klør fem
Være slem igen. En gammel ven af familien, der stikker vendekåbefjæset frem
Og det kan da godt være, at to børn får gode idéer
Overser måske en smule slidt karakter, glemmer at fokusere
Indesneer i mere end et frikvarter – giv mig klaver
Hør, hvor det knaser, når jeg maser aser til laser
De hænger i klaser, daser og fjaser
Nu skal du til at passe på Thor
Kvindagtige smørtenor
Man ved, hvor du bor
Jeg er slet ikke bitter eller vred
Jeg har bare en ufattelig lyst til at gøre alle fortræd
Så nu tager jeg af sted…
Vil du med?
Hov, hvad er den af? Er det mon hjemmebag?
Næ, det er den søde duft af nederlag
Gudernes ubehag bliver den smalleste sag
Og med det trylleste slag tvinger jeg juledage tilbage i mørke
Og klapper kager, der desværre smager af tørke
Hey Odin, du er til grin i din ruin, din lille enøjede dværgkanin
Der ryster som en kryster, når jeg forlyster mig
Ho, ho, ho! Hvem er mon trængt op i en krog på tilbagetog? Guddommeligt sprogsammenkog
Snart begynder en ny epoke med en fyr, der hedder Loke
Jeg er slet ikke bitter eller vred
Jeg har bare en ufattelig lyst til at gøre alle fortræd
Så nu tager jeg af sted
Man kan da ikke bare sådan smide sin familie ud
Især ikke når de oven i købet er født som gud
Gåsehud
Nu er det nok! Syng i flok! Gå amok! Gudechok! Loke-lok! Ragnarok…
Jeg er slet ikke bitter eller vred
Jeg har bare en ufattelig lyst til at gøre alle fortræd
Man kan da ikke bare sådan smide sin familie ud
Især ikke når de oven i købet er født som gud
Gåsehud
Det er så godt som umuligt at tænke, når man sidder på knæ og er lænket som et fæ
Shhh…
