Jorden, den er rød og varm
Og fuld af blomsterblod
Jeg bøjer mine blade
For skabelsens fod
Og lukker mine øjne for at se
Alt dét, som vi skjuler
I vores hjertekuler
Og ikke tåler dagens lys
Famler vi i blinde
Så er der dog en tro
På at håbet passer på
Dem, der ikk’ ka’ finde
Deres nattero
Og i vildrede må gå
Og i vildrede må gå
Strejfer du mig ikke med din sjældne sol
Og sætter dig på mig
I min yndlingsstol
Så vugger vi på havet
Og tvinger vi angsten ud
Af dens øglehud
Så den dør
Før den får klør
Famler vi i blinde
Så er der dog en tro
På at døren står på klem
For dem, der ikk’ ka’ finde
Deres nattero
Og ta’r den lange vej hjem
Og ta’r den lange vej hjem
