Vi står, og ser på hindende, og på smerten i det her gudsforladte land,
ingen ved hvordan eller hvorhen det går
Nu er det efterår, og jeg forstår godt hvorfor,
det aldrig er nok, det du når
Hele mit liv har nogen fortalt mig, at de har prøvet det før,
men de ved ikke, hvad det er, vi gør;
en generation uden held til at finde os
Selvom vi ku’
løbe væk lige nu
Så er der ikke flere steder, at tage hen
der ikke mere er uskyldige eller gemt
Hvor står du, når lysene går ud,
og man ikk’ ka’ være for eller imod?
De tog vores sprog og vores ord,
og bad os om at følge et spor
Der var tegnet i den frosne jord,
så det var dét, vi gjorde
Jeg har prøvet, at rive min stemmeseddel itu,
men de har ikke sagt en sandhed endnu
Vi har ikke gjort de ting, som vi ku’,
vi har ikke sagt de ord, som vi sku’
Vi står, og ser på hindende, mens livet løber ud af os, fordi det kan
nu skal vi to af sted ud i skyggernes land
Nu er det efterår, og den her chance, vi har, det er alt, hvad vi får
Jeg har prøvet, at rive min stemmeseddel itu,
men de har ikke sagt en sandhed endnu
Vi har ikke gjort de ting, som vi ku’,
vi har ikke sagt de ord, som vi sku’