Jeg går ned til åen, når dagen går på hæld
sætter tavsheden på krogen, jagter gedden i mig selv
Som kærlighed og hoste og alt for gammel gæld
kan gedden ikke holdes skjult alligevel
Geddens tænder
vender bagud
kan som Gud og hvermand ved
bide sig fast
trække dig ned
mens åen løber videre i sin egen evighed
Elsker dem, der brænder og begejstres gang på gang
og ikke behøver brænde broer hele dagen lang
De springer ud og dykker under broens overgang
og gurgler på den fede geddesang
Geddens tænder
vender bagud
kan som Gud og hvermand ved
bide sig fast
trække dig ned
mens åen løber videre i sin egen evighed
Vi bobler op og brister
imod åens algegrønne hemmelighed
overfladespændingen
får altid sangen til at hænge ved
det gi´r grøde i det lange løb
og jubel på den anden bred
Geddens tænder
vender bagud
kan som Gud og hvermand ved
bide sig fast
trække dig ned
mens åen løber videre i sin egen evighed