Hvis jeg havde vidst dengang, hva’ jeg ved i dag
Så havd’ jeg aldrig lyttet til hva’ slangen sagd’
For det ikk’ min mening, at ta’ en bid
Der sku’ pis’ dig af til evig tid
For nu har jeg betalt af med sult og nød
Og med skyld og skam, men du er stadig vred
Så jeg ved ikke, hvad det rager mig
At det er men’skeligt at lave fejl
Når det er guddommeligt at hævne sig
Over én enkelt bid en forårsdag i maj
Hvorfor er det, at vi ikk’ ka’ snak’ om det
Efter fødselssmerte, tårer, blod og sved?
Og efter slagmark, efter Jonestown og efter Trump?
Efter hørepropper, antabus og rygestopkurser og firserfunk?
Og efter fugle i bur og primetime-hell på Paradise Hotel
Så sku’ man mene, jeg har betalt min goddamn gæld
Nej, jeg ved ikke, hvad det rager mig
At det er men’skeligt at lave fejl
Når det er guddommeligt at hævne sig
Over én enkelt bid en forårsdag i maj
Så hva’ si’r du til, at vi starter på en frisk?
Jeg gi’r en kvajebejer, og så lægger du din pisk
Jo, tænk på, hvor godt det så ku’ bli’
Hvis all you need is love and let it be
Og selvom slangen stadig kryber på sin bug
Så spreder den rædsel og gru endnu
Nej, jeg ved ikke, hvad det rager mig
At det er men’skeligt at lave fejl
Ja, når det er guddommeligt at hævne sig
Over én enkelt bid en forårsdag i maj
Man sku’ tro, at du havd’ fået oprejsening nu
Men måske ka’ du slet ikk’ få rejsning, Gud
Jeg forlod mit paradis, og ved ikk’, om jeg længer’ evner
At stå op imod den allerstørste hævner
For hvordan sku’ jeg ku’ tilgi’ mig selv
Hvis du af alle ikke vil
Nej, jeg ved ikke, hvad det rager mig
At det er men’skeligt at lave fejl
Ja, når det er guddommeligt at hævne sig
Over én enkelt bid en forårsdag i maj
Og det æbletræ, det var jo plantet dér af dig
Og den slange, den var jo placeret dér af dig
Hvorfor var den det?
