Og månen, den var fuld den nat, du kom til mig
De lange skygger dansed’ på den tomme vej
Stjernerne lyste hvidt
Nærmest ukendeligt
Ordet var løst og frit, men intet blev sagt
Og månelyset lagde sejl på vores pagt
Og du besøgte mig, når natten blev for sort
Et lys, der brændte for at jage mørket bort
Varmed’ min kolde hånd
Løsned’ det stramme bånd
Du var min gode ånd, kærlig og vis
Langt væk fra solen i en verden fuld af is
Kom, lad os elske
Blomstre og visne
Råbe og hviske
Leve og dø
Hvile i smerten
Hvad skal vi nå?
Intet i verden
Vil bestå
Da fik jeg tanker og et underligt begær
Jeg havde alt, men ville ha’ så meget mer’
Eje mit fædreland
Være din overmand
Søvnig og fra forstanden slap jeg mit tag
Og husker intet om, at natten blev til dag
Så kom, lad os elske
Blomstre og visne
Råbe og hviske
Leve og dø
Hvile i smerten
Hvad skal vi nå?
Intet i verden
Vil bestå
Måske var månen fuld, men ikke til at se
Om tiden stopped’ er der ikke nogen, der ve’
Stjernerne toned’ ud
Farven forlod min hud
Hvor er du nu, min gud? Hvad er der hændt?
Måske var månen fuld, da lyset brat blev tændt