Hvis man har været i krig, tager man tit afsted igen
det er nogle gange bare for svært at vende sig til at være derhjemme
for lige meget hvad de siger, så er det specielt.
jeg tager det gerne til mig, kald mig næppe for en helt
de alle er her nu så det kan jo være ligemeget.
men alligevel er det stadig lidt svært for mig at blive som jeg plejede
den lille dreng den væltede rundt med smil og legede
eller søgte trøst hos min farmor når jeg græd
har til tider, kigget mod himlen så hun kunne guide mig på vej
hun fortalte , at det hele nok skulle ordne sig
hun holdt hånden over mig, du ved jeg elsker dig
ingenting i denne verden der nogensinde vil vælte mig
man kan godt komme til at føle sig som Valdemar
på eventyr, imod den farlige Balthasar
og når man endelig kommer hjem er det med fuld fart
men, med viden om at det man gjorde det var brugbart
Lov mig, at vi ikke tager afsted igen
Lov mig at vi denne gang vil blive herhjemme
For uden dig, er det mig der vandrer rundt i blinde
Dannebrog i blæsende vind, kommer vi mon hjem igen.
Man vender hjem til et land fyldt med grådige mænd,
og det ser ud som om at det er pengene der styrer dem
men der er ingen af dem der ved hvor de styrer hen
og det er også svært at styrer uden en styrepind
og de er blinde har bare pisse travlt med dem selv,
dømme dem de selv har sendt til at slå ihjel
sofa kriger medie sluger, ti nu bare stille
og søg din egen viden, før du siger hvad du vil
i tager det for givet, og forstår ingenting
men jeg er en af dem, som der ikke vil være blind
og gør hvad der skal gøres for at få verden til spinde
også selvom denne krig ikke ville kunne vindes
så vil jeg stå i front, med mine brødre ved min side,
klar til at dø, med mine brødre ved min side
og hvis det så skulle gå hen og blive min tid
så vil jeg heller dø end at være invalid
Lov mig, at vi ikke tager afsted igen
Lov mig at vi denne gang vil blive herhjemme
For uden dig, er det mig der vandrer rundt i blinde
Dannebrog i blæsende vind, kommer vi mon hjem igen.
Men nu ser det ud som om, at det hele snart er forbi,
efterhånden 12 år det her land har deltaget i krig
æraen slutter, med parader, smil, skrevne taler og skrig
pindemadder, mennesker der alle har samme idé
det lyder måske som om jeg er en smule bitter,
men det kan sgu da ikke blive ved, for jeg vil da meget heller
få ryddet op i den øverste kælder
for kan ikke sove lige meget hvor mange fucking får jeg tæller
jeg kan sgu da ikke blive ved med at skrive sange, som der handler om dengang,
jeg må da til at kigge frem istedet for at kører rundt i det samme.
så nu står jeg atter alene igen, og du fatter ikke min mening vel?
du kalder mig ven, men så spørg dig selv hvor du er henne?
Lov mig, at vi ikke tager afsted igen
Lov mig at vi denne gang vil blive herhjemme
For uden dig, er det mig der vandrer rundt i blinde
Dannebrog i blæsende vind, kommer jeg mon hjem igen.