Om lidt, om lidt
Bli’r det her værelse for småt til at rumme dig og mig
Om lidt, om lidt
Bli’r den her sti delt, og vi går hver sin vej
Om lidt, om lidt
Går det op for dig, at jeg ikke længere elsker dig
Og mens du sidder, og græder for dig selv
Håber jeg, at du alligvel forstår hvorfor
Forstår hvorfor
Hvorfor jeg ikke vil trædes på
Hvorfor jeg ikke vil trædes ned
Hvorfor jeg ikke vil holdes hen
Hvorfor jeg ikke lod dig bestemme mere
Hvorfor jeg ikke vil lade dig glemme
At denne kvinde spiller spillet for at vinde
For at vinde (Vi to skal altid være sammen)
For at vinde (Jeg kan ikke klare det mere)
For at vinde (Vi to skal altid være sammen)
For at vinde (Jeg kan ikke klare det mere)
Hvis nogen spørger, så faldt hun ned ad trappen
Jeg’ en mand af temperament, men kom ikke og sig,
At jeg ikke har været der siden starten
Jeg bli’r nødt til baldre en rude, når ikke du ta’r den
Jeg skal nok finde dig, vi ses i aften
Han forstår ikke, at de kun ses i retten
Det har været slut længe
Inderst inde håber han stadig på, de klarer den
Men han har behandlet hende som et indespærret dyr for længe
Hun bad ham om at gå til psykolog og få styr på tingene
Én ting man ikke kan kalde ham, det’ illoyal
Desværre er det oftest ham der starter noget, når det går galt
Nu’ jeg ikke velkommen i mit eget hus, og det’ normalt
Undskyld at jeg fuckede op, du var mit ét og alt
Men han gik over stregen, undskylder ikke længere nok
Og afmagt er en følelse, han kender godt
Hvorfor fanden ta’r hun ikke telefonen?
Han ringer op for fjortne gang i træk til telefonsvareren
Og gået helt amok
[Velkommen til voicemail, indtal din besked efter tonen]
Skat, tag din telefon, jeg har fucking brug for at snakke med dig.
Jeg kan ikke klare det mere…
Jeg er ked af det…
Jeg elsker dig…
Ring tilbage, før jeg smadrer noget!
