Hr. Sinklar drog over Salten Hav
Til Norge hans Kurs monne stande;
Blandt Gudbrands Klipper han fandt sin Grav
Der vanked’ saa blodig en Pande
Vel op før Dag
De kommer vel over den Hede
Ved Romsdals kyster han styred’ i Land
Erklær’de sig for en Fiende;
Hannem fulgte efter fjorten hundrede Mand
Som alle havde ondt i Sinde
Vel op før Dag
De kommer vel over den Hede
De skændte og brændte, hvor de kom frem
Al Folkeret monne de krænke;
Oldingens Afmagt rørte ej dem
De spotted’ den grædende Enke
Vel op før Dag
De kommer vel over den Hede
Soldaten er ude paa Kongens Tog
Vi selv maa Landet forsvare;
Forbandet være det Niddingsdrog
Som nu sit Blod vil spare.”
Vel op før Dag
De kommer vel over den Hede
De Bønder af Vaage, Lesje og Lom
Med skarpe Økser paa Nakke
I Bredebøjgd tilsammen kom
Med Skotten saa vilde de snakke
Vel op før Dag
De kommer vel over den Hede
Vel op før Dag
De kommer vel over den Hede
Over den Hede
Over den Hede
Over den Hede
Over den Hede
Tæt under Lide der løber en Sti
Som man monne Kringen kalde;
Laagen skynder sig der forbi;
I den skal Fienden falde
Vel op før Dag
De kommer vel over den Hede
Med døde Kroppe blev Kringen strø’d
De Ravne fik nok at æde, –
Det Ungdomsblod, som her udflød
De skotske Piger begræde
Vel op før Dag
De kommer vel over den Hede
End knejser en Støtte paa samme Sted
Som Norges Uvenner monne true
Ve hver en Nordmand, som ej bliver hed
Saa tit hans Øjne den skue!
Vel op før Dag
De kommer vel over den Hede
Vel op før Dag
De kommer vel over den Hede
Over den Hede
Over den Hede
Over den Hede
Over den Hede