Du er rejst væk fra byen og mig
Jeg går gennem blæst og nyfalden regn
Jeg sætter mig ind på byens allerførste bar
og synger denne storbysang
For denne kæmpe store by
Gør mig anonym og menneskesky
Ved at det er mærk’ligt men
Jeg er ensom midt i storbyen
Min kæreste hvor blev du mon af
Fik du for meget af storbyens jag
Vi sku’ ha’ rendt på byens brostræder været skøre og ung’
Nu fanger jeg min tåre med tung’n
For denne kæmpe store by
Gør mig anonym og menneskesky
Ved at det er mærk’ligt men
Jeg er ensom midt i storbyen
Hvad troed’ du selv, hvad havde du egentlig forventet
Da du sag’ farvel til mor og far ind i bilen og spændte bæltet
To værelser ude på Nørrebro
En drøm om et eller andet hvad som helst ja bar’ det store
Og så går tiden hurtigt der meget som du skal nå og ska’ se solen stå mange gange før du når i mål
Det her hvor lysene blænder og gaderne de kalder dit navn de kalder dig København
I en skov af skorsten
Der sidder jeg
med et blødende hjerte
På grund af dig
Og byens lys det skinner
Ind af min vindueskarm
Du er gået fra mig og uden dig er jeg
Bare en fortabt Københavner
For denne kæmpe store by
Gør mig anonym og menneskesky
Ved at det er mærk’ligt men
Jeg er ensom midt i storbyen
