Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg
Til Ringsted lader hun sig vente
Alle de fruer, i Danmark er
Dem lader hun til sig hente
Udi Ringsted hviles Dronning Dagmar
Liden Kirsten ind ad døren tren
Med tugt og megen somme
Dronning Dagmar sidder hende op igen
Hun favne så vel hendes komme
Udi Ringsted hviles Dronning Dagmar
De ledte hende ud, de ledte hende ind
De blev jo længere ræde
“Imedens det kan ej bedre vorde,
I sender bud efter min herre!”
Udi Ringsted hviles Dronning Dagmar
Der var ynk i stuerne
Der la’er de fruer græde
Dronning Dagmar død i liden Kirstens arme
Da kongen red op ad strædet
Udi Ringsted hviles Dronning Dagmar