Villemand og hans væne brud
(Strengen er af guld)
De spillede guldtavl i hendes bur
(Så liflig leged’ han for sin jomfru)
For hver en gang guldtavl på borde rendte
(Strengen er af guld)
Så mange tårer den jomfru fældte
(Så liflig leged’ han for sin jomfru)
“Hvorfor græder I for guld så rød?
(Strengen er af guld)
Eller græder I for I er bleven min mø?
(Så liflig leged’ han for sin jomfru)
Eller græder I for jeg er ikke rig
(Strengen er af guld)
Og jer tykkes, jeg kan ikke være jer lig’?”
(Så liflig leged’ han for sin jomfru)
“Jeg græder ikke for guld så rød,
(Strengen er af guld)
Og det er med min vilje, jeg er bleven jer mø
(Så liflig leged’ han for sin jomfru)
Ej heller græder jeg for I er ikke rig,
(Strengen er af guld)
Mig tykkes, I er og så ganske min lig’
(Så liflig leged’ han for sin jomfru)
Jeg græder langt mere for åen Blide,
(Strengen er af guld)
Som snarligt jeg skal hen over ride
(Så liflig leged’ han for sin jomfru)
Der sank neder mine søstre to
(Strengen er af guld)
Den tid de lod deres bryllup bo”
(Så liflig leged’ han for sin jomfru)
