Du fortæller historier om en tid, det’ ikk’ så længe siden,
det var før vi misted’ lyset og varmen
Når fornuften, den har været yderst savnet som så meget andet,
lige siden de bygged’ muren
Og her i skyggen er der koldt og klamt, som dem der insisterede
på at rejse det her fornærmende, absurde
monster af en afstumpet tankegang, som har betydet
at vi aldrig mer’ ska’ bli’ velsinet af solen,
men blot ka’ visne her i skyggen af muren,
muren
Jeg kender dit blik, når du drømmer om en løsning,
eller skimter en åbning
Du kan virke rystende stålsat, men bekymret,
sådan som du beskrev farfar inden muren
Og du ligner ham fra ryggen, når du leger med dit plejebarn
som aldrig har kendt andet end skyggen
og det her monster af en afstumpet tankegang, som har betydet
at vi aldrig mer’ ska’ bli’ velsinet af solen,
men blot ka’ visne her i skyggen af muren,
muren