Hun roder med det sølvgrå hår
Fjerner det fra panden og smiler
Lyset vælter stadig ind i atelieret
Fra oven og fra siden, præcis sådan
Som han havde tænkt det
Hun tegner cirkler omkring det, hun ikk’ forstår
Springer noget over og går videre
Hun sætter streger
Regnede det den nat?
Lå vi meget tæt?
Blev alting fortalt?
Vågnede du som mig
Med følelsen intakt?
Alt er kolossalt
Hun be’r om din overbærenhed
Sætter sig på bænken i solen
“Der’ mængder af tid”
Si’r hun lidt forsigtigt
Og venter på dit smil
Hun fortæller om den første gang
Han ble’ der hele natten
Indtil fuglene brød ud i sang
Den lille, sorte brik
Under din pupil
Lignede en planet
Jeg tror, jeg tog din puls
Mens du lå og sov
Alt er kolossalt