Naar fjordene blaaner
Som markens fiol,
Og bræerne glittrer
I spillende sol,
Naar liljekonvallen
Ved foden af hæg
Staar duftende skjøn
Langs med klippernes væg,
Mens elven bag orkrattet
Danser sig vild,
Og trosten fra granlien
Synger dertil,
Da røres, da røres mit bryst,
Da blot hviske jeg kan:
Gud signe dig Norge,
Mit deilige land,
Gud signe dig Norge,
Mit deilige land,”:/
Men naar jeg ser folket,
Som rydder den jord,
Som virker paa fjeld
Og ved fiskerig fjord,
De tusinde mænd,
Som tilsjøs og tillands
I arbeidets sved
Vinder Norge en krans;
De tusinde kvinder,
Som yndig og tro
Med kjærlighed sysler
I hjemlivets bo,
Da svinger jeg hatten,
Da hjertet faar tolk:
Hurra for mit brave,
M it kraftige folk!
Hurra for mit folk,
For mit kraftige folk!
