stormen den har lagt sig
det var den længe om
stilheden spænder i mig
uforløst ja det er som om
skibene på havet vugger
og vi to vi vugger med
bølgerne de skubber på nu
og vi to vi flyder med
det bliver aldrig helt som du forventer
musikken spiller knapt nok længere
ryster du stadigvæk lidt på dine hænder
ryster du stadigvæk lidt på dine hænder
dit fokus forsvinder
lige som vi står her og sigter
hvad sku’ vi her vi to
med uforudsigelige skridt trasker vi rundt
en smule svimmel griber jeg fat
i dine tanker før de sætter sig fast
i dit ansigt og dine bevægelser
så tæt på lige ved og næsten
ikke helt nej ikke halvt
ikke rigtig men lidt alligevel
er det overhovedet noget man kan blive
det bliver aldrig helt som du forventer
musikken spiller knapt nok længere
ryster du stadigvæk lidt på dine hænder
ryster du stadigvæk lidt på dine hænder
dit fokus forsvinder
lige som vi står her og sigter
hvad sku’ vi her vi to