Vi har sat os under solen
et sted, hvor vi kan være os selv,
vi mærker den sidste rest af sommer
Ingen af os siger noget,
men vi får talt alligevel
om alt dét, der var, og dét, der kommer
Al den fortid, som vi rummer,
og den fremtid, som vi har,
mødes fortvivlet, før den forsvinder,
og bli’r til ro i vores øjne
for jeg ved, vi overvinder
Jeg har lagt mine våben for dig,
både mit skjold og mit sværd,
for jeg vil ikke bære våben mer’
Jeg har åbnet mit hjerte for dig,
det’ så sjældent, det sker,
så pas på, hva’ du nu ser,
ja, pas på, hva’ du nu ser
Jeg tror, begge vi ka’ lær’ det
på denne sidste sommerdag;
at det her er ikke noget, der ender
Ja, vi har det under huden
lige fra starten af
gennem alle de år, hvor vi var venner
Jeg ser ro i dine øjne,
for jeg ved, vi overvinder
Jeg har lagt mine våben for dig,
både mit skjold og mit sværd,
for jeg vil ikke bære våben mer’
Jeg har åbnet mit hjerte for dig,
det’ så sjældent, det sker,
så pas på, hva’ du nu ser,
ja, pas på, hva’ du nu ser,
ja, pas på, hva’ du nu ser