Æ hæ minde, ingen minde mæ om
En boch fyldt med bilde, som ålle æ tom
Saj mæ hva æ æ klok, når æ ti den æ gaun?
Og hvo fe man nau tebach, som ingen hæ taun?
Ind emel, ka Æ hof mit navn stade ste å æ dør
Og nå Æ of’nen, ser ålt u som fø
Omve’n hjemve, hvor taje Æ hen
Når Æ it ka’ ke’n det staj Æ engang kål hjem?
Omve’n hjemve, det æ hva Æ hæ
For Æ mangle den do var
Den do var og it dæ
Ja, Æ mangle dæ
Som do var i de dau
Do ku’ mal å mal mit maleri
I ål verdens farve
Nå ve’ne Æ mæ om når jen
Li’n dæ nau så galt
Var det dæ som baj mæ gå
Elle mæ selv der valcht?
Ind emel, ka Æ hof mit navn stade ste å æ dør
Men om Æ of’nen – nej, Æ ve it om Æ tør
Omve’n hjemve, hvor taje Æ hen
Når Æ it ka’ ke’n det staj Æ engang kål hjem?
Omve’n hjemve, det æ hva Æ hæ
For Æ mangle den do var
Den do var og it dæ
Æ var bang for æ bul, når Æ stau å mål
Hvem der vandt æ kamp, blev Æ alle fortål
Og Æ ve it hvorfor, Æ kåmme te tænkens å det – det ka’ å ve det sa’m
Vi hæ ålle dau snakket mere om – om end me hinanden
Omve’n hjemve, hvor taje Æ hen
Når Æ it ka’ ke’n det staj Æ engang kål hjem?
Omve’n hjemve, det æ hva Æ hæ
For Æ mangle den do var
Den do var og it dæ