Jeg gik mig ud en sommerdag at høre
fuglesang, som hjertet kunne røre,
i de dybe dale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
Der sad en lille fugl i bøgelunden,
sødt den sang i sommer-aftenstunden,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
Den sang, som ingen andre fugle sjunge,
leged liflig med min moders tunge,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
Den sang som talt ud af mit eget hjerte,
toner gav den al min fryd og smerte,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
Da nynned jeg så småt i aftenstunden:
Flyv, Guldtop! flyv rundt i bøgelunden,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
På folkets modersmål, med Danmarks tunge,
syng, som ingen andre fugle sjunge,
i de dybe dale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale!
Da mærke alle, som har mødre kære,
det er godt i Danemark at være,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.
Da gløder alt, hvad solen har bestrålet,
som det røde guld på modersmålet,
i de dybe dale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.