[Dina]:
Tro’de, at jeg kendte min familie…
Min mor har altid sagt, min far var noget særligt
Den allerbedste ven… nu stod hun og var vred
Og pludselig kan jeg se, at hun har aldrig svaret ærligt
Han kom, og vi sku’ flygte bort – af sted til verdens ende…
Han si’r, han bar’ vil lære mig at kende…
Jeg så dem sammen…
Der stod de, mor og far
End’lig ku’ jeg se det:
Hvor jeg kommer fra
Jeg ved godt, de var vrede, men…
Jeg drømte ikke… nej…
De talte sammen, mor og far
De talte – om mig!
Min mor har aldrig løjet før
Jeg prøver at forstå
Hvad skal jeg tro nu?
Hvem kan jeg stole på?
