Ka’ du mærke, da du selv blev spist op af dit held,
og alt fik samme smag?
Ka’ du mærke, da du løj, jorden røsted’, der kom røg,
og alt ble’ sort og hvidt?
Ka’ du stadig mærke tryggene fra hænderne bag rykkene
og dine tårekanaler tøre ud?
Ka’ du stadig mærke angsten, der stod mellem dig og chancen
og ku’ ha’ reddet dig fra syndefald?
Og ku’ ha’ reddet dig fra dit syndefald
Stålsat er hvert et sværd,
formørket er hjertet af begær
Kom tilbage til lyset, vi dig be’r;
vi venter på dig her
Ku’ du mærke, da du slap og faldt ned i mørkets magt,
og alt ble’ nag og nid?
Ka’ du stadig mærke varmen, fra dem, der ku’ forbarme sig
og redde dig fra syndefald?
Og ku’ ha’ reddet dig fra dit syndefald
Stålsat er hvert et sværd,
formørket er hjertet af begær
Kom tilbage til lyset, vi dig be’r;
vi venter på dig her
Stålsat er hvert et sværd,
formørket er hjertet af begær
Kom tilbage til lyset, vi dig be’r;
vi venter på dig her