Jeg undrer mig tit over, jeg ikke har hørt flere ha’ sex
alle de steder, jeg har boet
Om folk holder vejret eller bare ikke gør det,
det ved jeg ikke
Eller jo, altså en dag hørte jeg både overboen og underboen
og dem på den anden side af væggen
Men det må ha’ været noget af et særtilfælde,
for siden har jeg næsten ikke hørt noget
Aj, det var helt klart mest,
da jeg boede på Nørrebro ved den Sorte Plads
at jeg kunne høre min overbo mellem ti og elleve
og det kan vel tælles på en hånd de gange, det skete
En enkelt sommeraften hørte jeg det ringe ude i gåden.
mens jeg låste min cykel
Og det er vidst det, jeg kan komme i tanke om på den front
Og det er jo ikke meget, hvis man ser det over flere år
Hvem er I, I frie mennesker?
Hvem er I?
Hvem er I, I frie mennesker?
Hvem er I?
Jeg har heller ikke set nogen ha’ sex ovre bag vinduerne
på den anden side af gaden for mig
Det kan jeg også bedre forstå
Selvom jeg synes, at tanken om at blive set er lidt spændende
Jeg ved ikke, hvordan jeg ville reagere,
hvis nogen opdagede mig gøre et eller andet dér midt i skoven
Der er noget pirrende over det ,
og jeg vil vove at sige, at det kommer an på, hvem det er
For tænk nu hvis der var én,
der kom og rev mig helt op med rode uden at spørge først
Bandt alle mine knuder op med sine læber og tænder og hænder,
og de lange øjenvipper og gled ud og forsvandt
Langt ud over skovsøen
og landede på bredden under månen og strakte sig
Så dér ville det være interessant at blive opdaget,
det er jeg helt sikker på
Så lykkelige som frie mennesker
Lykkelige
Lykkelige frie mennesker
Lykkelige
Sandheden er jo nok, at jeg lytter ret ihærdigt efter
når det endelig sker
Fordi jeg kan li’ det og fordi det tænder mig lidt at høre,
hvordan det lyder, når andre folk stønner
Især hvis jeg ved, det er et par bestående af charmerende mennesker
med en ild i øjnene
Der virker, som om de virkelig får afløb for noget
Og der først for alvor lever, når de har sex
Og det er så vildt for mig at opleve,
hvordan de gør sig selv så sårbare
Og deler ud af lysten helt frit fra hjertet uden at tænke over,
hvor langt de egentlig rækker ud
Måske jeg skulle ha’ gået ovenpå og banket på dengang,
så vi ku’ være blevet venner
Det ku’ være det havde nået til et punkt i venskabet,
hvor jeg kunne ha’ spurgt; ”Men hey, hvordan gør I det dér?”
Og ku’ jeg bli’ som jer, I frie mennesker?
Lykkelige
Lykkelige frie mennesker
Hvem er I?
Hvem er I, I frie mennesker?
Hvem er I?
Hvem er I, I frie mennesker?
Hvem er I?