Inge, hun lukker mig ind
Ja, det’ bare go’e gamle Finn
Mig der samler på ting
Hun byder på kringle og te
P4 har sagt det vil sne
Hen omkring klokken tre
Hvad er nu det for noget?
Inge og Finn sætter snakken i sving
Om sølvtøjet der i chatollet
Om dengang forældrene lystigt har punget ud
Og om Finn der har samlet sig så mange ting
Og stablet sit hjem til det revner
Han bli’r nok ikke færdig i dette liv
Så meget af det han har gemt
Er ting Inge sikkert har glemt fra de første år
Blomsterkransen fra Thy
De lyse nætter i Ry
Der er frosset i tid i polaroid
Finn kigger hen over bordet på Inge
Og mærker at pulsen den stiger
Med alt han har holdt på i de sidste fyrre år
Men tiden er jo gået og han ved med sig selv
Det er for stor en forandring
Det kan ikke ske i dette liv
Inge og Finn finder billederne frem
Og de ser på det liv de har levet
Hun tænker på kysset de delte ved Skare Sø
Hun glider så stille sin hånd imod Finns
Mon ikk’ det er nu de forenes
Det kan sagtens ske
Det kan sagtens ske
I det næste liv
