mine hæmsko er skræddersyede, de perfekte
en hemmelighed mindre på kontoen hvis jeg ville veksle
jeg står med en cigaret i hånden der ikke er min
og jeg synker langsomt ned i en stol der ikke er min
jeg kridter banen op som Robbie Fowlers svar på tiltale
imens jeg bilder folk omkring mig ind, at jeg ikke har så meget på hjerte, men bare vil tale
jeg sender et ekko ud, der ikke kommer tilbage til mig
og krydsilden er blevet pustet ud, så der er ingen vinder
jeg moonwalker hen over stjernerne mens jeg brænder mig
for de kan kun ses i nattens kulde, men når man kommer tæt på dem så har alt forandret sig
jeg er fluen på den fjerde væg der vender ud mod publikum
ved synet af den næste, mærker jeg mine vinger blive både urolige og tunge
men jeg nyder synet… der lyder så smukt
det løber igennem min krop og det gør næsten ondt
og det er her jeg indser at jeg er en sucker for smerte
det må jeg være for jeg bliver ved med at give mit hjerte til en der ikke kan bære det
jeg er simpelthen så træt jeg er så træt
mangler søvn og smil som kan kompensere for alle de tårer jeg har grædt
jeg kramper mig hen til et sted jeg kendte en gang
og løsner op da jeg ser den bakketop jeg hvilede på da jeg var barn
hører mine tanker sige: rolig nu gamle dreng du er kun 21
selvfølgelig skal du opleve din elskede, forhadte, hypnotiserende kvinde lyve
og hey, nu ved du hvordan det føles, er det ikke herligt
nu skal du ikke længere bekymre dig om at prøve på at opdigte noget sandfærdigt, mærkværdigt og kærligt
uanset hvor mange flammer der har fået mig til at brænde
er jeg stadig den phønix der rejser mig op fra asken igen
og jeg bevæbner mig nu, med mine noder og noter
og smager på den uendelige sødme som de kommende ord har
og som jeg skrifter på skrift og lader ordene koge op
tillader jeg endelig mig selv at vågne op og træde ud af min forslåede krop
jeg elsker at jeg nu ved hvad jeg leder efter
mennesker jeg kan kalde for venner, inspiration til mine tekster og hende der kan lære at elske mig
ja, jeg leder efter enden på mit omkvæd
leder efter den pige jeg både har lyst til at gå i seng med, og glæder mig til at vågne op med
og som jeg kigger op mod stjernevrimlen på nattehimlen
giver alt mening her som jeg står midt i blandt dem
nu er jeg i nutiden, og fortiden er ikke lig med min fremtid
jeg har indset at jeg ikke kan leve i alle tider på samme tid
alt har jeg analyseret, er blevet ret fokuseret
nu står jeg paralyseret, overgiver mig, smiler og bare lytter til klaveret…