Hallo! Drej 0-0-0 for hjælp!1
Det brænder på min kvist i hovedgaden,
og vi er ikke særligt skæppeglade.
Undskyld, at jeg hakker sådan i det,
det skyldes al min frygt for politiet.
Trappen brænder,
hanen render.
Hr. major, hvis De tror der er en chance,
så send en sprøjte og en ambulance!
Den gamle dame ovenpå har taget gas,
djævelen har stemplet i hendes pas.
Undskyld, hvis jeg er lidt bleg i løden,
det skyldes ikke kun stor respekt for døden.
Luften stinker,
stoplyset blinker.
Hr. doktor, hvis De tror der er en chance,
så send en rustvogn og en ambulance!
Min pige ligger her på niende måned,
og i den elvte time er hun dånet.
Undskyld, hvis jeg er en smule pivet,
det skyldes stor forundring over livet.
Sengen knager,
rådhuset flager.
Fru jordemor, hvis De tror der er en chance,
så send en klapvogn og en ambulance!
Hallo! Drej 0-0-0 for hjælp!
En biskop brænder bål i byens gader
af flere vognlæs Peter Belli-plader.
Undskyld, hvis jeg lyder temmelig bitter,
det skyldes at jeg elsker Mr. Peter.
Rødderne prygler,
menigheden hyler.
Hr. pastor, hvis De tror der er en chance,
så send den blå vogn og en ambulance!
Jeg står på TV-mastens sidste trin
med min kængurustylte og et svedigt grin.
Undskyld, hvis jeg er højt oppe,
det skyldes at jeg elsker dybt at hoppe.
Publikum gyser,
skyerne nyser.
Metrolog, hvis De tror der er en chance,
så send en go-kart og en ambulance!
- 1. Alarmtelefonnummeret i Danmark var 0-0-0 indtil 1992, hvor det blev skiftes ud med 1-1-2.