Min elskede, nu er jeg kommet tilbage
fra et vanvittigt trip til det mellemste østen.
Jeg bringer guld fra moskeernes tage,
og ædel silke fra middelhavskysten.
Jeg har blaffet ti tusinde kilometer,
min tale er heftig som blæst på trompeter.
Lad mig knæle for din bestjernede fod…
og give dig et lotuslæbekys…
Min elskede, snus til min Afghan-jakke,
broderet med isblomster fra Gülhane.
Når vi har grinet, så skal vi snakke,
dit sorte hår drypper smukt fra din pande.
Det er svært at få vejret, når man endelig ses,
og bjæffer af lykke som små pekingesere.
Lad mig knæle for din bestjernede fod…
og give dig et lotuslæbekys…
Min elskede, når vi husker efter,
hvad har vi så gjort, at vi har det så herligt.
I arkivets stabler af hæfter
hvisker blækket til arkene: “Jeg elsker dig kærligt.”
Ligesom liljer, der vugger til ro på en mark,
vil jeg plukkes af vinden der bor i din park.
Lad mig knæle for din bestjernede fod…
og give dig et lotuslæbekys…
Min elskede, nu må jeg ile,
vi har begge to masser af cirkler at se til.
Næste gang jeg trænger til hvile,
ses vi igen, og en dag vil jeg bede til
at du vil gøre os flere end vi er,
himlen klæder de irgrønne bær.
Lad mig knæle for din bestjernede fod…
og give dig et lotuslæbekys…