Det’ de små ting, der gør,
At jeg eksisterer
Det’ de små ting, der gør,
At jeg overhovedet lever
Ja, det’ de små børn, og
Det’ når de griner
Og det’ de skæve ord
Ja dem… dem, der aldrig rigtig rimer
Og en skyfri regn fra en sommerdag
Hmm, det’ helt vidunderligt,
Helt vildt underligt, at jeg ikke ved,
Om jeg nu er her i morgen
Det’ helt vidunderligt,
Det’ helt vildt underligt, at jeg ikke ved,
Om jeg nu er her i morgen
Det’ helt vidunderligt,
Ja, det’ helt vildt underligt
Og det’ de små ting, der gør,
At jeg eksisterer
Det’ de små ting, der gør,
Jeg overhovedet sidder her
Og det’ min kæreste,
Det’ når hun griner,
Hun si’r, jeg’ sød
Når vi passer på hinanden
Og passer godt på miljøet
Og når jeg griber en sætning med min guitar
Uh, uh, uh
Ja, det’ helt vildt underligt
Helt vildt underligt, at jeg ikke ved,
Om jeg nu er her i morgen
Det’ helt vidunderligt,
Det’ helt vildt underligt, at jeg ikke ved,
Om jeg nu er her i morgen
Det’ helt vid’underligt
Ja, det’ helt vildt underligt
Og når foråret, det så kommer
Ta’r det som regel de gode folk med
En blev forelsket, og en gik bort.
Og det var hårdt, at være ham der sad tilbage
Og så til
Nok endnu engang
Et tak, et ja, og det lød hurtigt som en klagesang
Det’ helt vidunderligt,
Helt vildt underligt,
At jeg ikke ved,
Om jeg nu er her i morgen
Det’ helt vidunderligt,
Helt vildt underligt,
At jeg ikke ved,
Om jeg nu, er her i morgen
Det’ helt vidunderligt
Helt vidunderligt
Helt vidunderligt
Helt vidunderligt
Det’ helt vidunderligt
Helt vidunderligt
Helt vidunderligt
Helt vidunderligt
Det’ helt vidunderligt
Helt vildt underligt