Hvor’n gik det til da farfar var ung,
farfar var ung, da farfar var ung.
Hvor’n gik det til da farfar var ung,
farfar var frisk og ung.
Når høsten var bjerget så bød man til fest,
farfar kom først med vogn og med hest.
Når mænd dansed’ ud i sølvknappet vest,
så dansede farfar bedst.
En pige en kjole så dejlig og rød,
smiled til farfar og straks blev han blød,
han smiled’ til hende og ih hvor han nød,
at pigen var glad og sød.
Så’n gik det til da farfar var ung,
farfar var ung, da farfar var ung.
Så’n gik det til da farfar var ung,
farfar var frisk og ung.
Pigen var dejlig og farfar var kæk,
de dansede sammen nogen timer i træk.
De fulgtes fra festen og snart blev de væk,
bag naboens tjørnehæk.
Der skete noget yndigt med kys og med klem,
men naboens forkarl kom listende frem.
Han grinede af parret, var hånlig og slem,
og så blev der slagsmål mellem dem.
Så’n gik det til da farfar var ung,
farfar var ung, da farfar var ung.
Så’n gik det til da farfar var ung,
farfar var frisk og ung.
Hvad skete med pigen i kjolen så rød,
hun passer vores børn, og hun bager vort brød.
hun elskes af børnene og fortæller med glød,
om farfar som var så sød.
Hvor’n gik det til da farfar var ung,
farfar var ung, da farfar var ung.
Hvor’n gik det til da farfar var ung,
farfar var frisk og ung.
