Er græsset grønnere på den anden side,
ta’ derhen, hvis der er noget du vil vide.
For mange drømmer uden der sker noget,
og når ikk’ at hoppe på toget før det er gået.
La’ de andre om at stresse rundt,
passer mig selv, så jeg kan passe på min kunst.
Pakker mine ting og går som en vinder,
forsvinder ud af døren inden det for sent.
Ta’r mit første skridt ud i befolkningen,
mænger mig med masserne,
retter på min holdning.
Slængrer ned af gaderne,
godt pakket ind, for det er vinter,
og mere eller mindre koldt i mit indre.
Tankerne splintres, forsvinder i minder,
gemmer dem til senere,
jeg har nok af problemer.
Du ved hva’, jeg mener,
brok fra lidt kvinder.
Men jeg skinner
og det er glimrende vejr,
og folk sidder med tæpper
på de trendy cafeer,
og tror, at det er Paris,
selvom det er vinter og det sner.
Jeg spekulerer ik’ mere,
men lader folk diskutere.
Ensom i en verden fuld af begær,
måske sku’ man gå tilbage
til sin kæreste,
få sig et stille liv,
så man slipper for det kaos.
Stressede mennesker
der har noget de skal nå
det er ikke dem,
men det er måden, som det er på.
Her gik jeg og troede,
jeg var jordens navle,
og et andet sted på jorden
har de travlt med at spræde hagl
og gi’ hinanden på godaven.
Skæver lidt til storbyens skravl,
legmeligørelsen af social arv.
Når jeg forsvinder
skal det slut’ med et brag,
akut med en liter sprut i min fagn.
Krydser gaden med et tomt blik,
skynder mig væk.
Verdens erobrer, la’ hukommelsen lig’.
Nulstiller harddisken, er far vissen?
Næ, han er bare ved at midste besindelsen,
og gået ud på gaden for at finde den.
Sjovt som alle prøver på
at gøre sig udødelig,
inklusive mig,
det er den ånd som vi fødes i.
Så når kagen skæres,
skal jeg nok få min del.
Går op i tabu for at søge ly for det hele.
Er græsset grønnere på den anden side,
ta’ derhen, hvis der er noget du vil vide.
For mange drømmer uden der sker noget,
og når ikk’ at hoppe på toget før det er gået.
La’ de andre om at stress’ rundt,
passer mig selv, så jeg kan pass’ på min kunst.
Pakker mine ting og går som en vinder,
forsvinder ud af døren inden det for sent.
Er græsset grønnere på den anden side,
ta’ derhen, hvis der er noget du vil vide.
For mange drømmer uden der sker noget,
og når ikk’ at hoppe på toget før det er gået.
La’ de andre om at stress’ rundt,
passer mig selv, så jeg kan passe på min kunst.
Pakker mine ting og går som en vinder,
forsvinder ud af døren inden det for sent.
Vi prøver alle at væve
en gylden tråd gennem livets kaos,
men ingen ser hvor grim den bli’r,
for vi har for travlt til at kigge bag os.
Så fanden ta’ os, men helst vores genbo,
for ikk’ en gang fanden,
har vi tid til at vente på.
Stressede mennesker,
der har noget de ska’ nå,
det ikk’ dem men det’ måden,
som det er på.
Jeg står og kigger ned
mod Storkespringvandet,
alle folk går og når et eller andet,
men bare de formår at få sig blandet.
Og med en smule trend,
ja, så’n går den blandandet
Men det kejserens nye klæder,
og jeg kigger lige igennem jeres kluder,
som pussede ruder.
For jeg er skarp, jeg har sovet længe idag,
men det desværre det samme pis igen idag.
Men jeg ta’r det ikk’ så tungt, solen skinder.
Det’ 2 grader og pigerne har rosa kinder,
og det har regnet så byen dufter ny.
Og folk myldrer igen tilbage fra deres ly,
men de’ jo glade, hvis man siger,
at man ka’ li’ dem.
En go’ gang røvslikkeri går lige ind.
2 flasher med larm ud af bilen
På caféen overfor er der gang i mobilen,
sandaler og skjorter på fortorvscaféer.
Jeg ved ikk’ med dem derovre,
men det er ikk’ forår over her.
Jeg står og klamrer mig til min dynejakke,
bestiller mig en varm kakao, mange tak.
Jeg siger ikk’, at jeg er en eller anden helgen,
for jeg tænker sgu os kun
på det lort, som jeg selv vil.
Men der’ jo ikk’ plads til pauser,
for hva’ sker der så?
Man blir overhalet, før man får set dig for.
Og det ka’ ses, folk de har så travlt,
så jeg gemmer mig for mennesker.
Jeg ka’ se ind i Fona,
på den ene skærm er der krig.
På den anden er der en,
der siger at verden er fri.
Men står stadig og fortæller mig,
hvordan det vil bli’.
Hva’ fa’n ska’ det si’,
hva’ fa’n kan man si’?
Verden lyver ikk’,
men folk forstår den så forskelligt.
Andre gange mere eller mindre
heldigt eller helligt.
Men hey, sådan er det for fa’n,
så jeg holder mig langt væk
fra livets væddebane.
Og bruger tabu til at søge ly fra det hele.
Jeg har ikk’ længere lyst til kage,
men ska nok få min del.
Er græsset grønnere på den anden side,
ta’ derhen, hvis der er noget du vil vide.
For mange drømmer uden der sker noget,
og når ikk’ at hoppe på toget før det er gået.
La’ de andre om at stresse rundt,
passer mig selv, så jeg kan passe på min kunst.
Pakker mine ting og går som en vinder,
forsvinder ud af døren inden det for sent.
Er græsset grønnere på den anden side,
ta’ derhen, hvis der er noget du vil vide.
For mange drømmer uden der sker noget,
og når ikk’ at hoppe på toget før det er gået.
La’ de andre om at stresse rundt,
passer mig selv, så jeg kan passe på min kunst.
Pakker mine ting og går som en vinder,
forsvinder ud af døren inden det for sent.