Herr Sinklar drog over salten hav,
til Norge hans kurs monne stande;
blant Gudbrands klipper han fant sin grav,
der vanked så blodig en pande.
– Vel opp før dag,
de kommer vel over den hede. –
Ved Romsdals kyster han styred i land,
erklærete sig for en fjende;
hannem fulgte efter fjortenhundrede mand
som alle havde vondt i sinde.
– Vel opp før dag,
de kommer vel over den hede. –
De skændte og brændte, hvor de kom frem,
all folkeret monne de krænke,
oldingens avmagt rørte ei dem,
de spotted den grædende enke.
– Vel opp før dag,
de kommer vel over den hede. –
Soldaten er ude på Kongens Tog,
Vi selv må Landet forsvare;
Forbandet være det niddingsdrog
Som nu sit Blod vil spare.
– Vel opp før dag,
de kommer vel over den hede. –
De bønder af Våge, Lesje og Lom
med skarpe økser på nakke,
i Bredebøjg tilsammen kom
med skotten så ville de snakke.
– Vel opp før dag,
de kommer vel over den hede. –
Tæt under lide der løber en Sti
som man monne Kringen kalde,
Lågen skynder sig der forbi,
i den skal fienden falde.
– Vel opp før dag,
de kommer vel over den hede. –
Med døde kropper blev Kringen strødd,
de ravner fikk nok at æde;
det ungdoms blod, som her udflød,
de skotske piger begræde.
– Vel opp før dag,
de kommer vel over den hede. –
End kneiser en Støtte på samme Sted,
som Norges Uvenner monne true.
Ve hver en Nordmand, som ei bliver hed,
så tidt hans Øjne den skue.
– Vel opp før dag,
de kommer vel over den hede. –
