Bølgende bakker
mark og eng og skov
Frit land, frit land, bestå
Dine brødre er borte,
dine søstre sover sødt,
så du må være stærk og stå ret
Ryster du på hånden,
ja, så vælter det jo ind,
over landets grænser,
ind i stuen, i mit hjem
Vi skal kaste os i bølgerne,
der slår mod kysten ind
Frit land, fri for os selv
Sommeren var gået,
da jeg rev mig på din torn,
alt det smukkeste gør ondt
Fra myggestik ved søerne
til trådene i bølgerne,
der brænder hendes ben
Vi skal kaste os i bølgerne,
der slår mod kysten ind
Frit land, frit land, mit sted
Tusinde af øjne,
de har meninger om alt,
og alle sammen tror at,
deres TV taler sandt
Jeg skal prøve på at se
den lysende idé,
men stregen, den må trækkes i det sand
Tilgiv mine øjne,
de ser kun fra næsen ned
Hvordan skal jeg kunne bære hele kloden på mit skød?
Hele verdens smerte kommer ikke mine ved
Frit land, frit land, mit sted
Sommeren var gået,
da jeg rev mig på din torn,
alt det smukkeste gør ondt,
Fra myggestik ved søerne,
til trådene i bølgerne,
der brænder hendes ben
Vi skal kaste os i bølgerne,
der slår mod kysten ind
Frit land, frit land, mit sted
Frit land, frit land, frihed