Jeg blev født under den mørkeste sol
Voksede op blandt fem i flok på broen
Sad og drømte, sad og blundede i skolen
Jeg fik aldrig fred fra nogen
Nu kigger jeg ud hver eneste dag
På de samme vinduer overfor
De gi’r mig piller for at falde i søvn
Måske for aldrig at vågne op
Og selv mit lys, det brænder sort
Jeg tog et job på en kæmpe fabrik
Hænder sku’ tale, og ord sku’ gemmes væk, yeah
Da jeg fik sparket og var på den igen
Ku’ mine hænder dårligt holde om mig selv
Nu træder jeg ind på et hvidt kontor
De tænker, “Her kommer idioten”
De gi’r mig et navn og et sted at gå hen
Hvor de sender mig tilbage igen
Sol kom frem og åbne deres øjenlåg
For løgne og for løfter, som jeg troede på
De snyder mig fra første sekund
Og selv mit lys, det brænder sort
Før i tiden kunne vi flygte af sted
Med tomme flasker, som vi panted’, yeah
Min ven og jeg, vi stjal stort og småt
Han lagde planerne, og jeg fuldte trop
Nu træder jeg ind på idiotkontoret
Der sidder min barndomsven bag bordet
Jeg trækker et nummer, det sidste i køen
Og sætter mig pænt ned og venter
Han finder en check med et grin og konstaterer
“Min ven, er du aldrig kommet længere?”
Jeg sig’, “Tag din check, skriv den til dig selv
Og se hvor langt pengene rækker”
For selv mit lys, det brænder sort
Bare gi’ mig en chance, og jeg møder op
Bare gi’ mig en dag til at stå op
